Toomten fik Jungleman12's kattepote at føle

Toomten fik Jungleman12's kattepote at føle

Der har været stille de seneste par dage på nose-bleed scenen. Men når kattene er ude, så danser musene tilsyneladende lystigt på bordene.

Mus er måske en lige lovlig hård metafor for svenske 'Toomten's evner på online-filten.


Den svenske anonyme spiller har gjort det mere end hæderligt på det sidste. Natten mellem søndag og mandag slubrede svenskeren fløde i sig i en længerevarende session på PLO $25/50 bordene. Modstanderen der blev malket for hele $159.000 var 'Bttech86. En ganske anseelig profit taget bordets sb/bb i betragtning. Efter den match mente 'Toomten' så åbenbart, at det var tid til at lege med en af nosse-bleed baggårdens skrappeste hankatte, Daniel 'Jungleman12' Cates.


Det endte dog i en ren omgang 'kattens leg med musen', da Daniel Cates ikke levnede meget plads til Toomten efter de, under de indledende hænder, havde fået strintet den territoriale onlinefilt af.

'Toomten' kunne efter 1128 hænder se 'Jungleman12' rende med en stor del af byttet, fra svenskeren første session mod 'Bbttech86'. $79.000 dollars skummede Daniel Cates flødekanden med, mens 'Toomten' fik en lille lærestreg ud i disciplinen table-selection. Vel et tilfredsstillende bytte lige at snappe for manden fra junglen, når man ellers bare ligger på lur efter 'durrrr'?!

asd