Heller ikke ved en $5.000 PLO-sideevent ved PCA'en på Bahamas havde han held til at stryge helt til tops, da han heads up måtte se sig slået af Sam Chartier, der har en syvendeplads ved EPT Barcelona 2008 og en sejr i et WSOP Circuit Event i 2009 som bedste resultater indtil videre.
For andenpladsen modtager Shaun Deeb $73.000, hvilket er hans næststørste liveudbetaling nogensinde. Tallene snyder dog lidt, da den eneste højere udbetaling kom ved highrolleren ved EPT Kiev, hvor blot tre deltagere havde valgt at lægge de €20.000 i en winner takes all, der altså i alt gav €60.000, hvad der svarer til ca. $85.000.
Det 64 mand store felt på Bahamas havde flere store navne på udbetalingslisten. Eric Seidel blev treer til $46.560, mens Humberto Brenes fik $15.520 for sin sjetteplads.