November Nine genforenes til revanche

November Nine genforenes til revanche

For første gang nogensinde er der lagt op til rematch blandt November Nine, når de ni spillere fra sidste års finalebord ved WSOP Main Event mødes på Foxwoods Casino til februar.

Den 8. febaruar starter Foxwoods deres Mega Stack Challenge, og casinoet har nok lavet et solidt PR-scoop ved at få samlet alle ni spillere, der kæmpede om de mange millioner tilbage i november 2010. Præmiepengene er ikke blevet offentliggjort, men kommer formenlig til at ligge omkring $10 - $15.000, der bliver fordelt efter en Sit'n'Go mellem de ni spillere plus vinderen af Foxwoods' kval-turnering.

De første kommentarer fra spillerne selv antyder, at de ser frem til revanchen:

"Jeg er meget begejstret for, at alle bliver samlet igen. Der er nogle stykker, som jeg ikke har set siden Main Event", siger Jason Senti, der blev nummer 7 ved WSOP ME 2010, til Pokerlistings.com.

Hvis nogen skulle have glemt det, består sidste års November Nine af følgende spillere: John Racener, Joseph Cheong, Filippo Candio, Michael Mizrachi, John Dolan, Jason Senti, Matt Jarvis, Soi Nguyen og Jonathan Duhamel.


asd