Opdateret med danske spillere videre til dag 2 kl. 09:50
Her de officielle counts fra PCA Bahamaspladser
Hvis der er koldt på toppen, er der ingen fare for danske forfrysninger ved PCA Main Event på Bahamas. Vi skal 191 pladser ned i feltet, før der dukker et dannebrogsflag op.
Bedste dansker videre til dag 2 er Tim Houbo Pedersen, som med en stack på 88,400 chips ligger som nummer 191 af de resterende 646 spillere. Andre Schneider er nummer 325 med en stack på 61.100. Kristian Kofoed indtager plads 334 med sine 59.000 chips foran sig. Også Mickey Pedersen videre til dag 2. Mickey P. ligger nummer 481, efter et meget uheldigt sidste level, stiller Mickey P op til dag 2 med 36.500 chips. Endelig er der også blevet plads til Jan Petersen på dag 2, som nummer 554, har Jan Petersen 27.100 chips at bygge videre på.
Her er top 10 Counts videre til dag 2:
Pieter de Korver | Netherlands | Team PokerStars Pro | 245300 |
Walid Bou-Habib | Lebanon | PokerStars qualifier | 239000 |
Ryan Olisar | USA | PokerStars player | 227700 |
Timothy Finne | USA | 225100 | |
Carol Ventura | Brazil | 225000 | |
Ilan Rouah | France | 224900 | |
Tommy Vedes | USA | 220200 | |
Guillaume Gignac | Canada | PokerStars player | 219600 |
Chris Moneymaker | USA | Team PokerStars Pro | 217600 |
------------
Dag 1b af Main Event var ikke just danskernes dag. Hverken spillere som Søren Kongsgaard eller Frederik Brink kom videre.
Til gengæld var det godt gang i Viktor Blom, der undervejs tog pænt for sig af modstandernes chips og med en stack på 141.900 er Isildur1's fysiske svenske omrids videre til dag 2, pænt fremme i det felt, der til stadighed føres an af den hollandske Team PokerStars Pro kollegaen Pieter de Korver. Andre prominte navne helt fremme er Team PokerStars Pro Chris Moneymaker, Daniel Alaei, JP Kelly, Jude Ainsworth og vinderen af highroller eventet, Eugene Katchalov.
Det er meget mangelfulde chipcounts der foreligger i skrivende stund, så foreløbig må det være Kristian Kofoed, som på dag 1a sikrede sig en stack på 59.000, der er den dansker som er bedst, eller mindst skidt om man vil, videre til dag 2. Men intet er givet endnu. Der kan heldigvis nemt poppe yderlige danske navne op, når de samlede counts senere i dag forhåbentlig kommer på nettet.
Mickey P. havde ellers en fin dag 1, altså lige indtil der manglede små 90 minutter af dagens dont.
På hans Facebook skrev han efter et trist og uheldigt sidste level ved filten:
"Disappointing day 1 of the PCA main event. With 90 minutes left I lost a 50k flip 99 vs ATs and a 60k pot with KK vs AQs. Got 38k going into day 2."
Så Mickey 'Mement_mori' Pedersen er altså med endnu, omend det med bare en smule mere held, kunne have set en hel del lysere ud. Da vi tidligere på morgenen talte med Lars Bønding forstod vi på ham, at Frederik Brink og Søren Kongsgaard også er ude. Så Kongsgaard, der har fødselsdag i dag, kan roligt fejre dagen med en ekstra Pina Colada – der er tid nok! '
Vi opdaterer senere i dag med yderligere counts fra PCA Main Event på Bahamas, hvor et rekord stort felt på 1560 deltagere i PCA Main Event betyder, at den samlede præmiesum er på hele $15.132.000. Der er penge til de 232 bedste, og vinderen kan sætte hele 2,3 milioner dollars ind på kontoen.
Her afrunding af dag 1b med Joe Hachem