Iblandt de faldne befinder sig desværre to af de mest prominente danske navne, der stillede til start på førstedagen i form af Theo Jørgensen og Lars Bønding.
Anderledes godt ser det ud for Kristian Kofoed, der ifølge pokernews.com er gået videre til andendagen med 59.000 chips. Med sig videre tager han blandt andre landsmændene Martin B. Hansen (52.000), Mickey 'mement_mori' Petersen (36.500) og Jan Petersen (27.100). Ingen af dem er dog over average, så der skal ikke holdes igen, når dag to bliver skudt i gang.
En god del over average er til gengæld hollandske Pieter de Korver, der har lagt sig i spidsen med 245.300. Den tidligere vinder af EPT Grand Final har både spillet solidt og haft sin del af held, da hans to 9'ere blandt andet sent på førstedagen tog sig kærligt at et par raketter all in preflop.
Længere nede i feltet finder man blandt andre Dario Minieri (79.000) og Phil Ivey (75.600), mens man nok vanen tro skal forvente flere af de helt store profiler på den anden startdag senere i dag.