Som vi tidligere har skrevet, har Phil Hellmuth valgt at bryde sit mangeårige samarbejde med UB.com. Derfor melder der sig naturligvis et oplagt spørgsmål: Hvad nu Phil Hellmuth?
I et nyt interview med Cardplayer Magazine fortæller hovedpersonen selv, at han holder alle døre åbne. Allerede nu spekuleres der heftigt i, om Hellmuth skal et smut forbi Pokerstars eller Full Tilt Poker, men flere pokerskribenter har tidligere skrevet, at de mener, Hellmuth ville være et decideret dårligt match for de to største sites. Hverken Pokerstars eller Full Tilt har brug for en altoverskyggende frontfigur, da de i forvejen har et hold spækket med store pokernavne.
Selv afviser Hellmuth, at det er vigtigt for ham at stå som 'hovednavn' på et eventuelt pokerhold.
I stedet kunne i følge de samme skribenter meget vel blive til et samarbejde med enten WSOP.com eller måske Zynga, som er firmaet bag bl.a. poker på Facebook.
Hellmuth er i øjeblikket sponsoreret af WSOP Acedemy samt Aria Casino i Las Vegas. Med tiden vil Hellmuth dog med altovervejende sandsynlighed vælge et decideret pokersite, som han kan være en del af.
Du kan læse hele interviewet lige her.
Hvad nu Hellmuth?
Acemag.dk