Scott 'URnotINdanger2' Palmer har de seneste dage spillet nogle heftige sessions mod en anden ung amerikaner - nemlig Richard 'Kpederson' Lyndaker. I går gik to highrollere igen løs på hinanden.
Selv om Lyndaker stædigt påstår, at han har en 'edge' mod Plamer, er det ikke just noget, der hidtil er kommet til udtryk på bundlinjen. I går måtte Lyndaker endnu engang se et millionbeløb forsvinde fra kontoen, da 'URnotINdanger2' baskede ham for $343.000 i en tre timer lang session på $200/$400 PLO hos Full Tilt Poker.
De to unge kamphaner spillede adskillige pots over $100.000 i en match, der som altid havde rigeligt med tilskuere på sidelinjen. Richard Lyndaker er så småt ved at blive et hot navn i poker-kredse, hvilket eksempelvis betyder, at hans navn er blevet et af de mest søgte hos HighstakesDB.com.
Ifølge HighstakesDB.com har Lyndaker nu bebudet en pause fra de dyre borde, men mon ikke vi ser ham tage et skud mere mod Scott Plamer, hvis han altså fortsat mener at have en 'edge' i duellen.
Scott Palmer fik ny storsejr over ung amerikaner
Acemag.dk