PCA på Bahamas lader som vanligt til at være et tilløbsstykke for de danske pokerspillere. Theo Jørgensen er landet, Lars Bønding er på vej, og i disse timer pakker også Stefan Raffay kufferten til pokerparadiset.
Her begynder Main Event lørdag, og Stefan Raffay satser på at gå hele vejen og vinde 2 millioner dollars.
"Jeg forventer selvfølgelig at ramme finalebordet. Alt andet er en skuffelse," lyder det optimistisk med et smil fra Stefan Raffay, der dog har andre planer end blot poker på turen.
"Jeg glæder mig egentlig mest til selve rejsen hvor jeg bl.a. skal ud og fiske med Phillip Jakobsen. Selve turneringen må man tage en dag ad gangen, forhåbentlig fem af slagsen," siger han til Acemag.
Skulle den store gevinst udeblive, kan Stefan Raffay dog trøste sig med, at han kommer hjem til vandede blomster og en opvarmet lejlighed. Den låner en ven nemlig, mens danmarksmesteren anno 2006 er på farten.
Raffay satser på final table og 2 millioner dollars
Acemag.dk