Som Acemag tidligere i dag kunne berette, så sikrede Johnny 'just22dk' sig karrierens anden søndags-sejr hos Mermaid. Det i sig selv er naturligvis en superpræstation, men fremover behøver Johnny Østbjerg måske blot, at spille Mermaid den første søndag i hvert år?
Johnny 'Just22dk' sad nemlig også sidst tilbage hos Mermaid for præcis et år siden, da de sidste tømmermænd skulle spilles ud af blodet på 2010's første søndag. Og det var da også en slet skjult glad vinder Acemag fangede i minutterne efter sejren på vores MSN:
2. år i streg - var det med vilje?
"Det kan man vel godt vænne sig til GG. Nej, tanken strejfede mig da, da jeg loggede ind til start. At det kunne være sygt, at tage den hjem med præcis et år mellemrum, men defra så til at sidde med sejren – ja, det er lidt vildt!"
Næppe noget andre har præsteret?
"Ved jeg ikke, men jeg var nu også tæt på for 1 måned siden, der blev jeg nummer 3.
Ja det husker vi godt! Er det 2. sejr hos Mermaid over all, eller?
"
Ja ,spiller stort set kun om søndagen der!"
Johnny Østbjerg er nu heller ikke nogen novice – han spiller fast hver søndag fire af de største tours – som
'Mr.smutsig'hos Scandic, 'c4-samson' på entraction-netværket og som 'just22dk' hos PartyPoker og Mermaid. Specielt entraction har hans store kærlighed, her er Johnny Østbjerg nemlig oppe med over 200.000 dollars i plus for karrieren. Live er Johnny Østbjerg også en spiller, der gerne frekventerer mellemsklasse-tours. EMOPS og Unibet Open serierne er han også ofte med i. I år satser Johnny Østbjerg endvidere på, at give både EPT København og EPT San Remo et skud.
Stort tillykke med den ret så spektakulære dobbelt-sejr.