Theo: Fuld skrue i år

Theo: Fuld skrue i år

Som nybeslået Teampro hos PokerStars var der begrundet håb om, at vi live, kom til at se endnu mere til Theo Jørgensen i 2011. Og det håb bliver nu til virkelighed.

Theo Jørgensen offentliggør i sin seneste blog på EB.dk live-planerne for det kommende år. Og lige bortset fra Berlin, hvor Theo Jørgensen ellers har en 20. plads fra 2010 at forsvare, så er der dømt fuld skrue på EPT-serien i år.

"Jeg lægger hårdt ud med PCA Bahamas fra 4. januar. Derefter har jeg planlagt at spille alle de resterende EPT'er her i foråret med undtagelse af EPT Berlin som desværre kolliderer med en familietur," skriver Theo på sin blog hos EB.dk

Han ser frem til endnu en runde 'frø-spisning' tilsat al-dente 'spaghetti-poker' når skemaet rammer EPT Deauville og EPT San Remo.

"EPT Deauville og San Remo er med garanti de to turneringer, hvor værdien er størst (læs modstanderne er dårligst). Jeg synes, det er vildt, hvad de kan fremskaffe af spejlblanke franskmænd og italienere og så i det antal. Til EPT København er værdien mindst, men det ændrer ikke på, at det nok stadig er den turnering, jeg helst vil vinde lige udover en lille turnering, de holder ovre i Vegas i juli," konkluderer Theo om styrken af de forskellige EPT's spillerfelter.

Theo Jørgensen introducerer også sin far i sin seneste blog. Farmand Jørgensen er hyret ind som caddie for Theo til den kommende sæson og Theo introducerer sin 'iskolde' far med en hylende morsom anekdote fra WSOPE finalebordet i London i 2007.  Til den kan acemag.dk så tilføje, at ser du en ældre herre med dansk accent og WSOP armbånd på EPT kasinoernes cash-borde – så er det IKKE en sand mester du har sat dig sammen med – men faderen til én. Jørgensen senior psyker nemlig gerne pokervennerne iført Theos WSOP armbånd!

Du finder bloggen i den fulde længe hos EB.dk

asd