'Nutsinho' – en af PokerStars bedste highrollere er lig med 'Kpederson' på Full Tilt.
Den 24-årige Richard Lyndaker aka 'Nutsinho' har gennem de seneste år været en af de mest fremtrædende spillere på PokerStars dyreste takster. Men, vil man virkelig være noget ved musikken, så må man der hen, hvor der spilles bedst og højest – og det er og bliver hos Full Tilt.
Under nick'et 'nutsinho' har Lyndaker ellers manifesteret sig, som en af de bedst spillende og mest vindende spillere hos PokerStars. For karrieren tippes han til, at have sikrets sig adskillige millioner dollars på jobbet online. Ej heller live er den 24-årige amerikaner helt uden evner. Gevinster for $670.000 er spillet hjem på den levende filt. Heraf er de $570.511 dog vundet efter runner up pladsen i WSOP 2008 i et $5.000 NL HE event.
Nu afslører Lyndaker selv, at han er spilleren bag nick'et 'Kpederson', som på det seneste jævnligt er begyndt at optræde på nose bleed taksterne hos Full Tilt Poker.
I en twitter-besked forleden fortæller Lyndaker, at han gennem de seneste 5 uger har vekslet mellem sine faste borde hos PokerStars og Full Tilt, og det med en profit på den rette side af en million dollars.
'Kpederson' har vi allerede set spille mod blandt andre Patrik Antonius på $300/$600 NL HU borde. Og i ham, har vi årets første gode bud på en spiller, som kan gå hen og blive 2011's helt store 'nye' navn på nosebleed-scenen.