Det må komme bag på de fleste, at Allan Bække ikke regner med, at live-tours kommer til at fylde ret meget i 2011. Det på trods af, at Allan Bække har haft et forrygende 2010, hvor det blandt meget andet blev til en EPT titel.
"Jeg holder mig i nærheden af hjemmet i København i 2010, så der bliver skåret voldsomt ned på livetours. Så det bliver HU SNGs til hverdag kombineret med søndagstours, hvor jeg selvfølgelig håber på at tage et par stykker eller 4 ned i løbet af året."
- Så WSOP og live i det hele taget, hvad der?
"Som antydet, så regner jeg faktisk ikke med at spille. Det eneste der ligger helt fast er, at jeg spiller EPT Kbh og DM. Alt hvad der er længere væk bliver formentlig uden min deltagelse."
- Cash-game – hvilke muligheder ser du der? Er du begyndt at arbejde på andre varianter - bordformer eller er det stadig HU SNG det hele handler om?
"Jeg holder mig umiddelbart til HU SNGs. Der er jeg tryg og ved at jeg slår alle niveauer og spillene passer perfekt til mit temperament, så jeg har ikke umiddelbart planer om andet."
'Sifosis' holder fortsat tronen, som en af de ypperste spillere overhovedet, når det gælde NL HE Heads Up SNG's. Og på live-fronten kom det helt store gennembrud, da Allan Bække sikrede sig karrierens flotteste titel, med sejren i EPT Snowfests Main Event i Østrig. Det er da også en mere end tilfreds revisor fra Silkeborg, der gør pokerregnskabet for 2010 op.
- En EPT sejr - vel ikke det ringeste man kan gå et nyt pokerår i møde med?
"Nej, det kan man vel dårligt sige :) Det var en fed oplevelse og ikke mindst rart at vide at man har, hvad der skal til for at gå hele vejen, hvis tingene flasker sig. Det er en god ting at have med sig i en hver turnering!!"
- Er du alt i alt tilfreds med året, der gik?
"Ja bestemt. Livegennembrud, en historisk søndag og ellers bare hu sng grind, der kører efter planen. Og det bedste er, at det er vand ved siden af hvordan, det er gået på den private front, så det har været et helt fantastisk 2010 :)"
- Hvem synes du er årets danske spiller – live såvel som online?
"Det er altid svært at sige, da den daglige grind bør veje ret tungt, men man har ingen anelse om hvor meget cashcheferne har lavet og hvor meget hu sng cheferne har lavet for den sags skyld. Ergo må det blive tours, det skal vurderes udfra. Live må jeg sige Theo, Brink og jeg selv. Online har f.eks. 'Ministerborg', Casper Toft, Mickey P. og Frederik Brink haft mange flotte resultater. Min egen hattrick-søndag var heller ikke at kimse af ;) Men overall må jeg sige Brink, da han efter min mening har præsteret bedst over en bred kam."
- Søndag efter søndag - specielt her i efteråret/vinteren - har vores bloggere set dig fremme i rigtig mange tours, men det har knebet i endgamet – hvad har manglet for at få de sidste chips og sejrene i land?
"Som jeg selv ser det, det afgørende held. Jeg har spillet mit spil, som primært er lagt an på førstepladser. Jeg går efter sejren og ikke så meget andet og specielt når vi er nået rigtigt dybt forsøger jeg at lægge stort pres på modstanderne som oftest er skræmt af pengene. Det betyder, at jeg ikke undgår nogle til tider marginale all ins og dem har jeg bare ikke vundet nok af til sidst i tours på det sidste, men det kommer på søndag ;)"
Acemag tager naturligvis 'Sifosis' på ordet og følger op den bebudede sejr på søndag. Følg 'Sifosis' via søndagsbloggen fra 20:30 d. 2. januar!