Krisen kradser fortsat hos Cake Poker

Krisen kradser fortsat hos Cake Poker

Lee Jones annoncer sin afsked hos Cake Poker netværket.
Det er relativt hårde tider for Cake-netværket. Den store svindelskandale med Absolute Poker fra 2009, har Cake Poker netværket aldrig helt kunnet ryste af sig. Slet ikke, da det i sommers blev afsløret, at Cake Poker fortsat havde store brister i den sikkerhedssoftware, der var bygget op omkring sitet. At sitet blandt andet ikke brugte SSL kryptering i trafikken mellem kunderne og bordene gjorde, at sitet var særdeles udsat for muligheden for fortsat svindel.

Nu mister Cake Poker så to af de ansatte, som i forbindelse med re-lanceringen har spillet en vigtig rolle. Lee Jones, Card Room Manager hos Cake Poker, meddelte i går på 2+2 at hans tråd derinde for fremtiden var en saga blot. Han stopper med øjebliks varsel sit engagement med Cake Poker. Lee Jones begrunder sin exit med nye strategiske tiltag, han ikke er enige i. Med sig ud af døren kommer Cake Pokers Tournament Admin, Serge Ravitch.

Cake Poker er et af de netværk, som stadig signer spillere fra USA op. Netværket inkluderer blandt andet DoylesRoom, Only Poker, Victory Poker, Power Poker, UnaBomber Poker, Red Star Poker og Poker4Green. Det til trods, så har netværket ikke kunnet præstere mere end lige knap 1300 cash gamere siden 21. december. Og kun 14 gange inden for de sidste 30 dage, er det lykkedes at runde netop de 1300 spillere.

asd