Den norske CardRunners-instruktør, Andreas "Skjervoy" Torbergsen er rykket op på andenpladsen på årets online indtjeningsliste. Med et overskud på $3.78 millioner er han kun overgået af Daniel "Jungleman12" Cates. Det er særligt imponerende af Full Tilt red pro'en set i lyset af, at han stort set ikke spillede en hånd på sit sponsor-site, inden fanden tog ved ham i september måned. Siden har han på kun fire måneder overhalet Tom "Durrrr" Dwan på pengelisten.
"Jeg er en spiller, som spiller på mine fornemmelser. Jeg tror på, at jeg har gode instinkter, og jeg elsker at prøve forskellige ting af, men jeg har lært mig at bruge den bagvedliggende matematik. Jeg har været heldig at have nogle venner, jeg kunne snakke poker med hen ad vejen, og jeg lærte en masse fra 2+2 i begyndelsen," siger han til onlinepokernet.com.
Skjervoy oppe med $3.78 millioner
Acemag.dk