Manden bag det tidligere så frygtede nick bad_ip, Johnny Lodden, fortæller i et interview med Poker.se, at han synes, det er ærgerligt, at William Thorson ikke længere er en del af PokerStars. Til gengæld er han glad for, at Theo Jørgensen har sluttet sig til teamet.
"Det er vældig trist, at William hoppede af. Han var min bedste ven i teamet, men shit happens. Jeg kender også Theo Jørgensen rigtigt godt, og har kendt ham lige så længe, som jeg har kendt William. Det er en super fyr, og også Ville Wahlbäck er en munter fyr. Forhåbentlig finder vi den samme kemi, som William og jeg havde," siger Lodden.
I interviewet bliver der også spurgt ind til den nedtur som Johnny Lodden var ude for, da han gik fra at være verdens bedste headsup-spiller til at have tabt hele rullen.
"Du lærer noget af det. Nu går jeg ned i limit, hvis jeg begynder at tabe og tilpasser mig min bankroll. Og hvis jeg går ned på $5/$10, så ved jeg, at jeg altid kan vinde. Selvom det er kedeligt, så ved jeg bare, at jeg slår niveauet der. Begynder jeg at tabe på det niveau, så er det tid til at finde på noget andet."
Lodden: Theo er en super fyr
Acemag.dk