Det er bestemt ikke gået stille af sig, siden onlinefænomenet 'Isildur1' teamede op med Pokerstars. Nu er den så gal igen, da 'Isildur1' i øjeblikket er i fuld gang med en ny actionpacked session på den nye hjemmebane.
De seneste dage har 'Isildur1' holdt sig til $25/$50-bordene, men i dag skulle der åbenbart ske noget. Pt. sidder den mystiske svensker på fire $100/$200 PLO-borde, hvor han kæmper med diverse modstandere.
Den allerede legendariske highroller har næsten $300.000 fordelt på de fire borde, men hvor mange af pengene der er hans egne, vides desværre ikke med bestemthed. Sikkert er det dog, at 'Isildur' stadig er blandt verdenseliten, når det gælder diciplinen 'limitrushing'.
Der er masser af action ved bordene, som du kan følge på Pokerstars.
OPDATERING: Der er kun to spillere tilbage ved bordene, men det er til gengæld heller ikke hvem som helst. 'Isildur1's eneste tilbageværende modstander er nemlig ingen ringere end 'MrSweets28' - bedre kendt som Phil Galfond.
Umiddelbart er det Phil Galfond, der i øjeblikket har et klart overtag, men med 'Isildur1's karakteristiske spillestil kan det som bekendt hurtigt vende. Du kan stadig følge den intense dyst på Pokerstars.
Isildur1 rykker op i limits
Acemag.dk