Ikke desto mindre er det lykkedes for pokerplayer.co.uk, der for nylig har offentliggjort de tre interviews på deres hjemmeside. Udover de obligatoriske spørgsmål om egne evner sammenlignet med de to andre profiler, som der bliver svaret overraskende ydmygt på i forhold til hvilke egoer man er vant til at finde hos garvede gamblere, så kommer de også blandt andet ind på, hvor utrættelig en spiller som Ivey ser ud, når han tager sine marathonsessioner.
"Hvis du en gang imellem bliver træt, kæmper du dig bare igennem det. Spiser morgenmad, går måske en tur, og går på badeværelset og putter noget vand i hovedet. Og så er det ellers tilbage," fortæller Phil Ivey, der ikke har meget til overs for Phil Laaks 'rekord' for at have spillet flest timer.
"That's crazy! Den officielle verdensrekord har jeg formentlig slået."
Der er også mange interessante informationer at hente fra de andre profiler. Blandt andet fortæller Durrrr, at han er nået til et punkt, hvor han foretrækker at spille live frem for på nettet, hvilket måske kan forklare, hvorfor det går så trægt med de to challenges, han har kørende.
Og så kan Antonius fortælle om semi-synske færdigheder, da han ofte mener at kunne mærke, om det er en god eller en dårlig session, han skal til at starte. Hvorfor han så vælger at starte en session, hvis han kan fornemme, at det bliver skidt, melder historien desværre intet om.
Du finder artiklen i sin fulde længde her.