Pokerforfatter: De gamle proers råd er lige til skraldespanden

Pokerforfatter: De gamle proers råd er lige til skraldespanden

Dusty 'Leatherass' Schmidt er klar med en ny bog med titlen 'Don't Listen To Phil Hellmuth'. Den udkommer i dag som e-book. I en ny blog fortæller Dusty lidt om baggrunden for bogen og ikke mindst dens titel.

Dusty Schmidt er mildest talt ikke imponeret over kvaliteten af den pokerliteratur, der i øjeblikket findes på markedet. Mange af de råd, som bøgerne giver, er virkeligheden lige til skraldespanden.

"Der er mange velmenende proer derude, som har skabt et navn i kraft af díverse pokerrelaterede præstationer. De giver meget dårlige råd, som i virkeligheden skader dit spil", skriver Dusty i sin blog og fortsætter:

Vi (Dusty og medforfatter Paul Hoppe red.) har spillet millioner af hænder og tror på, at vi er opdateret på pokerspillet i dag på en måde, som ingen andre forfattere kan påstå, at de selv er. Vi er i en langt bedre position til at give vejledning, der virker i dag, i stedet for noget, som virkede engang, men i dag er lige til skraldespanden", mener Dusty Schmidt, der selv er en af de mest respekterede cash game-grindere på Pokerstars.

Den sidste kommentar er uden tvivl en lille sviner til Phil Hellmuth, som i følge Dusty bruger mere tid på at være ambassadør for poker, end han gør på at spille det. Dermed kan han umuligt have fulgt med udviklingen inden for spillet.

Du kan læse hele den meget interessante blog lige her.



asd