Den planlagte liberalisering af det danske spillemarked er blevet udskudt i foreløbigt seks måneder. Liberaliseringen, der skulle være trådt i kraft per 1. januer, skal give udenlandske spiludbydere mulighed for at konkurrere i Danmark på lige fod med Danske Spil, der pt. sidder på monopolet.
Udskydelsen ærger i høj grad de udenlandske udbydere, der formentlig kan se frem til yderligere forsinkelse, da de først kan starte med at lave deres nye danske sites, når detaljerne i liberaliseringen ligger fast.
"Vi har hele tiden vidst, at det ville blive en sej proces, hvis det skulle nås til 1. januar. At det kan ende med først at blive til næste sommer, det havde vi dog ikke set komme. Det tror jeg heller ikke, de (Skatteministeriet, red.) selv havde," siger Jacob Weinreich, der er europæisk markedschef i Betfair til Berlingske Tidende.
Den noget uventede forsinkelse kommer efter en klage fra spilleautomatbranchen, og den har foreløbigt sat bremserne i for liberaliseringen, der i øjeblikket bliver behandlet i Bruxelles.
Du kan læse hele historien i Berlingske Tidende lige her.
Liberalisering af dansk spillelov udskudt
Acemag.dk