For indtil slutningen af Januar sidder den skrappe dansker i Thailand og nyder en hvid sandstrand i stedet for det hvide snelag, moder natur byder på herhjemme for tiden.
"Herefter tager jeg muligvis til Aussie Millions. Når nu man alligevel er halvvejs dernede, så kunne det være man skulle slå til, men har ikke besluttet mig endnu. Den er 50/50," fortæller Kipster til acemag.dk.
Kun to tours er sikre
Selvom det altså måske bliver til en tidlig start på turneringsåret, skal man ikke regne med at komme til at se danskeren til lige så mange events som tidligere:
Selvom det altså måske bliver til en tidlig start på turneringsåret, skal man ikke regne med at komme til at se danskeren til lige så mange events som tidligere:
"I 2011 kommer jeg helt sikkert til at spille færre livetours end de tidligere år. Det er en meget naturlig konsekvens af at jeg står uden sponsorat," lyder det fra den ældste Hougaard, der indtil videre kun har San Remo og WSOP Main Event på blokken, mens han dog ikke udelukker, at det kan være, han "tilføjer et par stykker hist og her."
Men det er bestemt ikke, fordi levebrødet bliver taget fra Kipster, bare fordi der bliver skåret ned for turneringerne. Online er der nemlig god tur i den.
Intet nyt på sponsorsiden
"Det går rigtig rigtig godt. Jeg er i en superhot periode for tiden, spiller lidt lavere end for et år siden (5-10 og 10-20) men har aldrig vundet så mange oplæg som er tilfældet de sidste 2 måneder."
Men du var ikke inde for at få dem til at yngle i Macau, når nu Ivey og de dyre drenge var på besøg?
"Haha, nej, de takster skal jeg ikke prøve kræfter med. Jeg er meget forsigtig med min bankroll, kunne aldrig falde mig ind at tage den slags chancer."
"Haha, nej, de takster skal jeg ikke prøve kræfter med. Jeg er meget forsigtig med min bankroll, kunne aldrig falde mig ind at tage den slags chancer."
Siden bruddet med Bet365 har Kipster stået uden sponsor, og der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at det ændrer sig inden for den nærmeste fremtid, da det er blevet et hårdere marked at finde den rette sponsor på:
"Desværre ligner det ikke, at der bliver nogen aftale lige foreløbig. Har været i dialog med alle de store, hvilket har udmøntet sig i et par lige-ved-og-næsten og et konkret tilbud, som jeg dog takkede nej til, fordi den ikke var god nok."