Danny Ness: Mange proer vil gå busto

Danny Ness: Mange proer vil gå busto

Den danske cashgame-haj, Danny Ness, har haft et super godt pokerår på cashgames-fronten, men erkender samtidig at der efterhånden skal arbejdes hårdere og hårdere for at kunne slå spillene, som er blevet langt bedre alene inden for det sidste år.

"Spillene er blevet langt hårdere, end de var for bare et år siden. Det er meget naturligt, at folk bliver bedre med tiden, og enhver, som ikke tager poker seriøst som skill-game, vil med tiden få en dårligere og dårligere winrate", forklarer Danny Ness til ACE.

Tror du, der vil være mange proer, som ikke klarer den i længden?

"Uden tvivl!  Hvis pokerproerne ikke får terpet igennem, så er der nok en masse rundt omkring i verden, der skal en tur forbi McDonalds og hæve lønckecken hver måned.
   Du kan sammenligne det med fodbold: Hvis 10 ud af 12 hold i Superligaen fra den ene dag til den anden bliver 10 % bedre, vil de sidste to hold få problemer med at undgå nedrykning".

Hvad siger du til de nye såkaldt 'anonyme borde'?

Det er i hvert fald et nyt tiltag, men egentlig er jeg ikke specielt meget for det. Noget af dét, som gør poker så interessant for mig, er konkurrencen i spillet. Den forsvinder lidt, når man ikke ved, hvem man spiller imod. På en god dag kan selv Daniel Bodin spille op med Phil Ivey, hvis du forstår min pointe".

Nej, den pointe forstår jeg overhovedet ikke. Får Daniel Bodin større chancer for at slå Phil Ivey på et anonymt bord?

"Nej! Pointen er, at det er sundt at vide, hvem man spiller imod, fordi det giver et psykologisk aspekt. Bodin er sgu alligevel 'drawing dead'", griner Danny Ness.

Skal du selv have prøvet de anonyme borde af?
Jeg har spillet lidt på de anonyme borde, og de kan da sagtens være en fordel for 'regulars', fordi man oftere kan fange et spil. Omvendt kører der ikke anonyme borde over $10/$20, så det bliver begrænset, hvor meget jeg kommer til at spille".

Nu er året jo ved at lakke mod enden. Hvad siger bundlinjen?

Det har været et super godt år på cashgame-siden. Jeg har primært spillet $25/$50 og $50/$100, og der har været god action næsten hele året. På turneringssiden er det mest erfaringerne, jeg kan bruge til noget, da jeg ikke har cashet det store endnu", afslutter Danny Ness overfor ACE.

asd