ESPN's mange udsendelser fra årets World Series of Poker fik heller ikke i år de høje seertal, som ESPN tidligere har været vant til.
Onlinesitet WickedChopsPoker.com har i lang tid sat fokus på, hvorfor seertallene falder og har nu lavet en række forslag til forbedringer i WSOP-dækningen.
Det er blevet til i alt 7 punkter:
1. Skær ned på dækningen af Main Event til fordel for de andre turneringer. Main Event er nu oppe på at fylde 32 afsnit, og kvaliteten bliver derefter.
2. Mere fokus på turneringer, hvor de 'store navne' går på finalebordet. Øget fokus på $50k Players Championship, hvor ESPN er garanteret store stjerner ved bordene.
3. Væk med Lon McEachern og Norman Chad! De to er løbet tør for energi, og kan ikke sælge pokeren til det efterhånden meget unge publikum.
4. WSOP-dækningen skal være sjov, og det er den ikke mere. Et godt eksempel er det lille indslag 'The Nuts', som var underholdende i starten, men som er gået i stå. ESPN må finde på noget sjovt, der kan peppe udsendelserne op.
5. Lad være med at ignorere det strategiske aspekt. Det problem løses til dels af nye og bedre kommentatorer, men brug nogle af pokergenierne til at analysere hænder og spillestile.
6. Reklamer for WSOP! ESPN reklamerer overhovedet ikke nok for WSOP, når man tager i betragtning, hvad det koster at producere. Hvad der sker til WSOP, finder aldrig vej til andre segmenter af ESPN-netværket, og det er en fejl. Kun da Phil Ivey var på finalebordet, nåede det med i sportsnyhederne.
7. Lav Heads Up-dysten til en direkte begivenhed. Det vil give poker mere præg af at være en sport, og vil generelt bare være mere underholdende. HU-dysten bliver derfor også uden 'hole card-cams'
En række meget interessante forslag fra WickedChopsPoker.com, som måske endda vil finde vej til ESPN's producerteam, der efterhånden må se i øjnene, at WSOP-dækningen måske ikke er, hvad den har været.
Du kan læse forslagene i deres fulde længde her.
WSOP-dækningen under hård kritik
Acemag.dk