Man kunne næste gå hen og tro, at det er personligt imellem Gus Hansen og highroller-kollegaen, "DrugsOrMe", for de to spiller efterhånden dagligt en omgang Pot Limit Omaha Cap $500/$1.000 mod hinanden.
Ifølge trackingsitet Pokertableratings, så er de nu oppe på at have spillet 4.406 hænder mod hinanden og heldigvis så er det Gus Hansen, der indtil videre er ovenpå i deres indbyrdes regnskab. Og det blev der ikke lavet om på i nattens session, hvor den anonyme "DrugsOrMe," hvis nick er registreret i Østrig, fordelt over 111 hænder dryssede ikke mindre end $99.478 til danskeren.
Desværre for Gus Hansen, så dryssede lidt på de shorthandede borde, men han formåede dog at oppebære et overskud på $53.000 for dagen.
Den største vinder de seneste 24 timer er Patrik Antonius, som satte "IHateJuice" på plads i en headsup Hold'em FL $2.000/$4.000-dyst. $133.000 plukkede han fra tyskeren.
Gus fortsætter duel mod ”DrugsOrMe”
Acemag.dk