Tingene kan gå hurtigt i poker, og når man spiller Pot Limit Omaha Cap $500/$1.000 som Gus Hansen, så kan de gå rigtigt hurtigt. Det måtte "The Great Dane" erkende i dag, da han endnu engang bød den anonyme highroller-kollega, "DrugsOrMe" op til dans. I løbet af en quick step på kun 12 minutter tabte Gus Hansen hele $150.000.
Alligevel er det danskeren, som har fået svinget "DrugsOrMe" mest rundt i løbet af dagens sessions, for da de to spillede fire timer forinden vandt danskeren ikke mindre end $175.000.
Da Gus Hansen desuden har haft succes ved de shorthandede PLO $300/$600-borde, så er han faktisk oppe med $107.000 for de seneste 24 timer. Det er kun overgået af den norske fjeldkomet Andreas 'skjervoy' Torbergsen, som i skrivende stund er oppe med $193.000.
Gus tabte $150.000 på 12 minutter
Acemag.dk