Ny skandale: Snyd ved Million Euro Challenge!

Ny skandale: Snyd ved Million Euro Challenge!

Det er ikke engang to uger siden, at en skandale rullede under Partouche Poker Tour, da tyske Ali Tekintamgac blev bortvist og diskvalificeret. Spilleren som på finalebordet lå nummer fire havde angiveligt fået informationer om modstandernes kort via falske bloggere.

Nu er så endnu en skandale under opsejling ifølge hochgepokert.tv, som er et tysk site, der formidler pokernyheder. Denne gang omhandler det Million Euro Challenge i 2009, hvor en af finalisterne, Dejan D., angiveligt fik 300.000 ekstra chips af en medarbejder, og brugte disse i løbet af finalen.

Full Tilt Poker, som var arrangør af Million Euro Challenge noterede sig, at der var uregelmæssigheder i de chipscounts der blev foretaget, og de fik endvidere et par måneder senere at vide af medarbejderen, at der havde foregået snyd, men valgte ikke at foretage sig noget.

De tyskkyndige kan læse mere om sagen her. Der er også, hvis man følger dette link, et videointerview med medarbejderen, der gav spilleren de ekstra chips.
asd