Den i Las Vegas bosatte Lars Bønding har brugt de seneste par dage i Los Angeles, hvor der har stået NAPT på programmet, men i går tog han turen hjem til Las Vegas, sammen med Søren Kongsgaard, som for tiden er på besøg. Og det var ikke megen pokerpause det blev til, for den kære Bønding sad for et par timer siden på finalebordet i PokerStars' $70.000 Guaranteed.
For at nå så langt havde han overlevet 1564 modspillere, men desværre lykkedes det ikke at passere de sidste to og klatre øverst op på sejrsskamlen. I øvrigt til Bøndings store frustration.
"Seems like I repeat myself, busted 3rd, same as I did 3 weeks ago in the same tournament. Survived a lucky one, then got sucked out," skriver han på sin Twitter.
Lars Bønding kan dog trøste sig med $7.639 for tredjepladsen.
Bønding hev skuffende tredjeplads hjem
Acemag.dk