Eastgate forærer sit Main Event-bracelet væk

Eastgate forærer sit Main Event-bracelet væk

Tidligere på året indstillede Peter Eastgate sin pokerkarriere, og nu forærer han også det flotteste symbol på karrieren væk.

"Det ligger alligevel bare og samler støv" sagde Peter Eastgate, da han skulle forklare, hvorfor han nu vil give et ellers fuldstændig uvurderligt smykke til velgørenhed.

Det vil nu blive udbudt til salg på ebay, og alle pengene vil blive doneret til UNICEF.

"Jeg er selvfølgelig stadig fantastisk stolt over min titel, men selve armbåndet får jeg altså aldrig brugt. Jeg går i virkeligheden aldrig rigtig med smykker og den slags. Så jeg tænkte, at man kunne få bedre gavn af armbåndet på denne her måde, hvor det forhåbentlig vil komme rigtig mange mennesker til gode," uddyber Eastgate den sympatiske handling.

Du kan finde netaktionen her.
asd