Der kommer to fornyelser i næste runde Poker After Dark. Den ene er Brian Hastings – nose-bleederen fra Full Tilt, der sidste år rendte Isildur1 over ende. Det er så også Brian Hastings, der i sin seneste blog løfter sløret for, at der nu endelig kommer en reel tv-satsning på Omaha.
Det bliver i form af et PLO $300/$600 + antes bord, hvor minimum buy-in bliver på $100.000. På bordet bliver der, udover Brian Hastings, også rig mulighed for, at opleve PLO kongerne Phil Ivey og Patrik Antonius. Også Sammay Farha, Brandon Adams og Phil 'OMGClayAiken' Galfond kommer på besøg til en omgang PLO hos Poker After Dark.
Skulle Gus Hansen mod forventning også dukke op bliver der helt sikkert kigget nøje efter, hvordan danskeren spiller sine PLO hænder. Gus Hansen har om nogen postet dyre lærepenge i Omaha varianten. Uanset Gus eller ej, så er Acemag overbeviste om, at det bliver en seersucces, når nu PLO endelig kommer med i Poker After Dark.