Den seneste tid ved onlinebordene har været Gus Hansen ganske nådig, og de som har hylet i kor, at danskeren ikke kan spille Pot Limit Omaha har for en stund måttet stikke piben ind. Således fik han i oktober vendt et truende underskud på hele $1.6 millioner til et ganske fornuftigt overskud på $185.000.
I november har "The Great Dane" fortsat de fine takter og inden nattens strabadser var han oppe med fornemme $335.000. Desværre stoppede den gode stime her, for i en PLO Cap $500/$1.000-dyst mod den kun 20årige Scott "URnotINdanger2" Palmer fik Gus Hansen en snitter på lige godt $150.000. I alt dryssede den danske verdensstjerne lidt over $200.000, men kan altså glæde sig over fortsat at have overskud for måneden.
Men måske han formår at rette op på dagens underskud. Gus har netop sat sig til bods igen, og spiller i skrivende stund Plo Cap $200/$400 mod "Arbianight" og "insyderrr".
Gus fik en snitter
Acemag.dk