De to elimineringer har dog reduceret stjernemassen betydeligt i turneringen, eftersom Hoyt Corkins og Jason Mercier er de to, der har måttet gå den tunge gang og se drømmen om en WPT-titel krakelere for denne gang som henholdsvis nummer 12 og 11.
Corkins kom all in preflop med A6 mod A10, og selvom floppet bragte håb med en 6'er, så sørgede en 10'er på turn for at genoprette styrkeforholdet, mens endnu en af slagsen på river slog det sidste søm i kisten.
Kort efter var det Mercier's tur til at få skillingerne skidt ind med 99 mod 1010, og her var der ikke nogen hjælp eller falske forhåbninger.
For kort tid siden har også Benjamin Klier måttet forlade turneringen, så der nu er ni mand tilbage, heriblandt stadigvæk både Tom Marchese og Sorel Mizzi, der har været to af årets helt store profiler.
Her er, hvad de spiller om:
1 $548,752
2 $325,608
3 $211,759
4 $170,773
5 $128,650
6 $104,741
7 $88,802
8 $72,863
9 $61,480