Nyhedskanal om gambling på vej i USA

Nyhedskanal om gambling på vej i USA

En ny tv-kanal ser snart dagens lys i USA. Kanalen kommer til at fungere som en almindelig nyhedskanal med den lille tilføjelse, at alle nyheder og indslag vil være gambling relaterede.

Kanalen, der vil sende 24 timer i døgnet, er startet af to herrer fra Las Vegas, der begge har mange års erfaring fra kasinomiljøet både i Vegas, men også andre steder.

Randy Zinkil og Jeff Voyles har allerede fået økonomisk støtte til deres storstilede projekt. Over $1.000.000 har diverse investorer smidt i projektet.

Kanalen vil ifølge Jeff Voyles blive en blanding mellem CNN, ESPN samt Travel Channel. Ideen har hidtil fået en blandet modtagelse blandt såkaldte spilleeksperter i USA. En af de primære bekymringer går på, om den konstante nyhedsstrøm på internettet ikke vil være for hård en konkurrent til en tv-station, der kun omhandler gambling.

Den kommende tv-kanal vil ikke overraskende få sin primære basis i Las Vegas.

asd