I første omgang kendte vi kun til Morten Erlandsens deltagelse ved EPT Main Event i Wien dag 1B, men som dagen skred frem, dukkede danskerne op. Endda nogle af de største profiler, og de skabte basis for en interessant dag 2 torsdag.
Førnævnte Erlandsen er også med her. Skal det være denne gang, han laver sit første dybe EPT-run? Foreløbigt beretter han om en stack på 67.600 inden dag 2.
Frederik Brink havde skjult sin tilstedeværelse i den østrigske hovedstad godt. Også han gik videre med 78k i posen. Thor Drexel begyndte dagen fremragende, men gik siden i stå og er en sjat under average med 33.100. Average er 63.345.
En af feltets største profiler Tom "durrrr" Dwan dukkede op til turneringen flere timer efter, den var begyndt. Alligevel lever han dog videre i bedste velgående med 61.900. Daniel Negreanu har 54.200 i stacken.
Og endelig top 3:
1. Laurence Houghton (England), 190.300
2. Szymon Pieszczoch (Polen), 183.300
3. Sergeii Baranov (Ukraine), 183.200
EPT: Danske profiler videre i Wien - også Brink
Acemag.dk