Tipsbladet havde i årevis en anonym sportsbetter med nick'et Tavse tipper Thomsen. Hver uge kom Tavse tipper Thomsen sit bud til bladets håbefulde tippere i jagten på de 13 rigtige. Tavse tipper Thomsen var nærmest legandarisk for sin evne til ofte, at ramme mere ved siden af end det matematisk burde være muligt.
Efter et særdeles hektisk pokerskema med fire gange London, Partouche Poker Tour og TV-optagelser i Cardiff, tog Theo Jørgensen forleden sig tid til, at dele sine staldtips til midtugens Champions League fodboldkampe med Ekstra Bladets læsere.
Sådan lød indledningen til Theo Jørgensens tips til ekstra 'sikre' skillinger inden julegaveræset:
"Lige præcis til denne midtuge har jeg nogle geniale fiduser, jeg lige så godt kan dele med jer. De har været konsulteret med diverse sportsbetting-professorer, som har bekræftet, at det ikke kan gå galt, så lap i jer ... "
Og så missede Theo Jørgensen ellers smukt stort set hvert eneste tip til midtugens kampe.
Ekstra Bladets egen pokerjournalist, Jonas Hüttel var da heller ikke sen til, at gnide en smule salt i såret på Theos Facebookprofil ved at plotte resultaterne ind i et af Theos udsagn fra artiklen:
"Derudover kan jeg også godt garantere, at Shaktar modstår presset fra Arsenal (1-5), Braga saver Beograd midt over (o.k. de vandt 2-0), Real ikke vinder (med mere end to?), Bayern saver Cluij midt over (flot 3-2 comeback efter at have været bagud), og Chelsea aldrig vinder ovre i det kolde Rusland (med mere end to?)."
Heller ikke de 'pålidelige' tips til spil på FCK, Bursaspor, Panathianaikos og Hapoel Tel Aviv lykkedes det Theo at ramme. Til gengæld er Acemag informeret om, at Gus Hansen jubler efter rekordhit på midtugens kampe. Gus skulle nemlig - i rent drilleri - have spillet direkte modsat Theo's anvisninger!!
Ifølge Theo selv, er der blot tale om et udspekuleret semi-bluff: " Først skal der såes så bookierne tror de har en chance og så høster man."
Tavse tipper Theo
Acemag.dk