Resultatet havde formentlig formet sig anderledes, hvis Danmark havde stillet til start med "Jungleras" som holdkaptajn, men i de danske farvers fravær dominerede en anden skandinavisk nation, Finland, ved Nations Cup for europæiske pokerlandshold. Dette blev afholdt i forbindelse med European Poker Championship.
Med Juha Helpi (billedet) i spidsen vandt Finland på Grand Casino i østrigske Baden og nappede sejrschecken på 161.000 euro. De øvrige spillere på holdet var Kimmo Kurko, Juha Lauttamus og Ilkka Koskinen.
Men ikke nok med det. Det andet finske hold scorede såmænd fjerdepladsen af de 18 deltagende hold, der hver havde betalt 20.000 euro i buy-in.
Italien og Irland tog sig henholdsvis af anden- og tredjepladsen. Østrig, Schweiz og Tyskland stillede alle op med flere hold, men formåede alligevel ikke at gøre sig gældende.
Finsk dominans ved Nations Cup
Acemag.dk