Player of the Year: Juanda nærmer sig toppen

Player of the Year: Juanda nærmer sig toppen

Efter en bemærkelsesværdig præstation ved WSOP i sommer og endnu et flot resultat ved EPT'en i London, hvor John Juanda jo som bekendt var uhyre tæt på at snuppe førstepladsen men blev snydt på målstregen af David Vamplew, har amerikaneren nu kæmpet sig op i yderkanten af top 5 i kampen om at blive Cardplayer's 'Årets spiller'.

Her ligger han med 3.717 point og har endda gode muligheder for at avancere yderligere, da blot 153 point i øjeblikket skiller ham fra tredjepladsen.

De to førende i ræset skal der dog små mirakler til, hvis Juanda skal hente, idet både Tom 'Kingofcards' Marchese på andenpladsen og Dwite Pilgrim helt i front ligger med mere end 5.000 point, henholdsvis 5.246 og 5.576.

Marchese kæmpede sig lidt tættere på Pilgrim under sit ophold i London, da han fik spillet sig på finalebordet i EPT'en og endte på en syvendeplads.

Den samlede top 10 ser ud som følger:

1: Dwite Pilgrim — 5,576
2: Tom Marchese — 5,246
3: Jeffrey Papola — 3,870
4: Sorel Mizzi — 3,862
5: John Juanda — 3,717
6: Jared Jaffee — 3,478
7: Mike Beasley — 3,320
8: Valdemar Kwaysser — 3,280
9: Frank Kassela — 3,264
10: Jose Barbero — 3,220
asd