Ved WSOP'en i sommer blev det til intet mindre end fire finaleborde på trods af blot fem cashes, og nu har han så ved EPT London muligheden muligheden for at gøre det, som det ikke lykkedes at gøre i Vegas - nemlig at tage det sidste skridt op ad sejrsskamlen.
Netop nu er han Heads Up mod David Vamplew, og ved spisepausen, der fortsætter frem til omkring klokken kvart i 9, er Juanda oppe i 14.550.000 mod Vamplew's 10.705.000. Der har ellers allerede været enkelte forhindringer på vejen, som for eksempel for kort tid siden, da han måtte se sig slået i en kæmpe pot, hvor begge spillere floppede tre knægte, men Vamplew med en 10'er på siden mod Juanda's 2'er.
Til vinderen af turneringen er der £900.000, mens nummer to må nøjes med £545.000, hvilket altså betyder, at de to kombattanter netop nu spiller om godt og vel tre millioner danske kroner. Når spillet bliver genoptaget, kan du følge med i begivenhederne her.