PokerStars sætter rekord på ny

Gennem de seneste ni år har PokerStars manifesteret sig som verdens største pokersite og slået den ene rekord efter den anden. Det skete igen den 22. september – dagen da man også rundede 50.000.000.000 spillede hænder.

I den anledning lokkede man med bonusser og jubilæumspræmier, og det tiltrak så mange spillere, at man på samme tid satte en anden rekord. Nemlig for antallet af cashgame-spillere i aktion på samme dag.

I løbet af døgnet deltog 105.230 spillere ved den virtuelle filt, og dermed slog PokerStars den gamle rekord, der har stået siden februar 2010. Da lød antallet på 103.010.

En anden årsag til rekorderne – udover den føromtalte promotion – kan findes i, at PokerStars har opnået licens i Frankrig, hvor man allerede har vundet store markedsandele.
asd