Dazzy savner ikke livetours

Dazzy savner ikke livetours

I 2007 blev han 10'er i den polske EPT, som Peter Zupp Jepsen vandt. Senere samme år vandt han en sideevent ved EPT i Monte Carlo. Og i 2009 blev han igen 10'er ved WPT Main Event i Barcelona.

Men i 2010 har der været ganske stille omkring Dennis "Dazzy" Plejdrup, når det gælder de store livetours.

"Som udgangspunkt ville jeg ikke spille live i år, fordi jeg fik en datter. Så vil jeg hellere bruge tiden herhjemme og hygge mig med online og spille, når jeg har lyst."

Men savner du ikke at rejse ud og spille live?

"Nej, ikke rigtigt. Når de store turneringer spilles, og I blogger derfra, kan det da godt trække lidt i én. Men jeg savner det ikke rigtigt."

Hvornår kommer vi så til at se dig spille live igen?

"Jeg regner ikke med at spille flere liveturneringer i år (deltog i EPT København), men jeg kommer da til at rejse ud igen og spille turneringer hist og her," siger Dazzy til Acemag.

Der skulle vist også være råd til nogle af de dyre buy-ins efter gårsdagens præstation, hvor Dennis Plejdrup blev nummer 4 ved WCOOP Main Event og vandt det, der svarer til godt 3,8 mio. kr.
asd