Den første event ved EPT i London begyndte kl. 14 dansk tid, og der var tale en heads-up highroller-turnering med et buy-in på 5.000 pund. Det havde fristet Danny Neess, og den danske ekspert tøvede ikke med at spille sig videre til anden runde med en sejr på 2-0 over Shannon Shorr.
Det rapporterer Danny Neess fra den engelske hovedstad. Han venter nu på at møde John Juanda eller Barry Woods i den næste runde kl. 16.
Danny Neess kan også afsløre, at Allan Bække er med i turneringen. Eller måske nærmere var. Ifølge Neess er Bække nemlig ikke længere tilstede ved bordet. Det er hans modstander til gengæld. Det lugter desværre af en eliminering af Bække, der i sidste uge triumferede i samme disciplin i WCOOP-serien.
EPT HU-highroller: Neess videre – Bække ude?
Acemag.dk