WSOPE ME: Viktor Blom over dem alle

WSOPE ME: Viktor Blom over dem alle

Viktor Blom aka Isildur1 led ingen downswing i WSOPE Main Event.

Da Viktor Blom først havde sat sig forrest af alle, efter et par timers spil af dag2, så svenskeren sig aldrig tilbage. I sidste ende var det dog lige med nød og næppe, at Viktor Blom sluttede forrest. Ikke fordi svenskeren missede mange spots og chips undervejs, men andre spilleres stacks voksede blot hurtigere de sidste par timer. Og da fintællingen af chipstacks var gjort op, gav det mindelser om en tidskørsel i formel 1. Kun 900 chips er svenskeren foran feltets runner up, Bojan Gledovic.

Phil Ivey var en kort overgang chipleader og stjernen over dem alle viser stærkt spil. Phil Ivey lå hele dagen med helt fremme og slutter dagen som  nummer 6.

Det sætter også Bloms præstation i relief, at dagens felt ikke mønstrede mange fisk og/eller folk med lidt for mange britiske pund i baglommen. Live pokerens stjerner mast sammen bord for bord gjorde, at det stærkeste spillerfelt live-pokeren givetvis kommer til at byde på i år, spillede mod hinanden denne lørdag.

Barry Shulman, den forsvarende WSOPE ME mester blev sendt på railen i dag, og med John Juanda ude, er der garanti for at WSOPE 2010 byder på endnu en helt ny mester.

I dag søndag spilles der ned til 27 spillere, bobblen brister ved spiller nummer 36 af de resterende 69 spillere. Første hånd på dag3 bliver fordelt klokken 13:00 dansk tid.

Med titel og armbånd følger lidt over 7,25 millioner danske kroner, når den nye mester er fundet tirsdag.


Top 10 Chipcounts inden dag 3:

1 Viktor Blom  443,200
2 Bojan Gledovic  442,300
3 Darren Woods  372,500
4 Andrew Pantling  344,000
5 David Peters  309,300
6 Phil Ivey  289,300
7 Arnaud Mattern  280,900
8 Nicolas Levi  272,300
9 Dan Fleyshman  269,000
10 Brian Powell  266,100

Og så lukker Acemag lige denne artikel ned med en railbirds visualisering af et massivt overbet på river. Et bet som sender David Weissberger og en massiv pot i svenskerens net. Vi kommer ind i potten, efter at Viktor blom har sat sin modstander all in med sit overbet:



asd