Jeppe på WSOPE-finalebord: Den skal ha’ gas

Jeppe på WSOPE-finalebord: Den skal ha’ gas

Klokken 15 dansk tid begynder finalebordet ved WSOPE event 3, og det er som bekendt med et dansk islæt, Jeppe Bisgaard. Han har ligget i toppen af leaderboardet gennem stort set hele turneringen, og han indleder bordet med fjerdeflest chips af de sidste ni spillere. Acemag fangede ham kort inden starten.

"Den skal bare have gas, og jeg skal have det sjovt, og så skal jeg undgå at dumme mig. Jeg lavede kun en fejl i går, og da dryssede jeg 120k. Dem kunne jeg godt have brugt i dag. Men trods alt har jeg chips at spille med, og jeg vil spille ud fra de kort, jeg får" siger Jeppe Bisgaard, der dog ærgrer sig over en "skidt tabledraw."

Har luret på hendonmob

"De tre, der har flere chips end mig, sidder alle lige til venstre for mig på rad og række. Dem skal jeg lige igennem. Det kræver nok en god hånd, hvis jeg skal lave et move der," siger Jeppe Bisgaard, der har forberedt sig på modstanderne inden finalebordet.

"Jeg har luret lidt inde på hendonmob for at se, hvad de har lavet af turneringsresultater, men jeg har jo allerede siddet til bords med de fleste undervejs. Der er måske et par stykker, jeg har en edge på, men ellers er det stærke spillere. Jeg har set sjove ting undervejs, men de svage er vist sorteret fra på det her tidspunkt," vurderer han.

Største, første, eneste cash

Lige gyldigt om det bliver niendepladsen til 10.633 pund eller førstepræmien til 133.857 pund vil der være tale om det bedste liveturneringsresultat for den ikke tidligere profilerede dansker.

"Det vil både være det største, første og eneste cash, da det er min første store live-event i udlandet. Jeg har ikke noget decideret mål med dagen i dag, men ser hvad dagen og kortene bringer," siger Jeppe Bisgaard, der allerede om to dage spiller EMOP i Barcelona, som han har kvallet til.

Tirsdagens finalebord i London:
Seat 1: Karim Jomeem - 109,000
Seat 2: Scott Shelley - 148,000
Seat 3: Nicky Katz - 150,000
Seat 4: Paul Ian Pitchford - 77,000
Seat 5: Jeppe Bisgaard - 171,000
Seat 6: Mehdi Senhaji - 369,000
Seat 7: Kaveh Payman - 434,000
Seat 8: JP Kelly - 242,000
Seat 9: Jack Lyman - 55,000
asd