WSOPE: Endnu et lyn-exit til Ivey

Heller ikke i Event 3: £1,075 No-Limit Hold'em  formåede superstjernen Phil Ivey at gøre meget væsen af sig. Det ikke blevet til meget spil af Ivey'ske dimensioner hidtil i dette års WSOPE. På dag 1 B er Ivey også sendt af filten inden turneringen for alvor er kommet i gang. Feltets anden konkurrent til titlen som verdens mest feterede pokerspiller, Tom 'durrrr' Dwan er kommet skidt fra start, men en nylig overstået lille pot på 2K sender ham dog ind i feltet igen. Her efter spisepausen sidder 'durrrr'  med 5K chips i den lettere tunge ende af et felt, der eliminerer spillere med samme tempo, som det var tilfældet i går på dag 1 A.

Af de sidste 54 spillere, af de 195 der stillede til start, er det lige nu Terence Tanner der er chipleader. Barry Greenstein ligner  en spiller der har fundet godt spil frem til armbåndsjagten i London. Også i denne event kører det fint for amerikaneren, som lige nu indtager 5. pladsen.

Der er ingen meldinger om Mickey 'Mement_mori' som stillede til start,  eller andre danskere i det hele taget.

Seneste chipcounts for top 10 iflg. Pokernews.com


1 Terence Tanner  31,000
2 Priyan De Mel  27,000
3 Dominik Nitsche  24,400
4 Kyle Bowker  23,500
5 Barry Greenstein  22,500
6 Yann Dion  18,700
7 Sofia Lövgren  18,600
8 Scott Fischman  13,000
9 Toby Lewis  12,700
10 Andrew Lichtenberger  11,000

asd