Acemag.dk fangede en meget tilfreds dansk WSOPE chipleader for få minutter siden. Jeppe Bisgaard, der også huserer på adskillige europæiske sites og mest af alt på yndlingssitet Betfair, måtte en hel del igennem, får han i allersidste hånd, spillede sig helt i front med 65 mod 72o i Event 3, £1,075,00 NL HE.
Med 3K chips og hård struktur, var der ikke meget der gik Jeppes vej de første levels.
"Jeg sad bare og fedtede rundt i min startstack de første levels, og kunne ikke rigtig få gang i noget. Men så endelig, da vi kommer til level 100/200 begynder der at ske noget, og med et par fine spil, får jeg sendt stacken op over 17 kilo chips," begynder Jeppe Bisgaard beretningen fra dag 1A der nemt kunne være endt få minutter senere, hvor han var tæt på at tilte.
"Endelig godt med, samler jeg så KK op og better ud og får call af modstander med A10. Floppet hedder noget i retning af 10 5 2, og så ender vi all in, og han klonker selvfølgelig en 10'er mere på biletten. Så røg jeg ned i et hul og med knap 4k chips, var jeg sgu tæt på at tilte, men holdt heldigvis fast," fortæller Jeppe Bisgaard videre.
Og at tålmodighed er en skill af uvurderlig størrelse i turneringspoker, viser sig så også i Jeppes tilfælde.
"Jeg begynder herfra at samle handsker op, og kommer hurtigt op i 10,000 igen, så det tager stressen. Får spillet mig videre op i omkring 25 – 25K og så bliver jeg flyttet på supersaftigt bord. På bordet sidder dog Jason Mercey, men vi finder hurtigt ud af ikke at slås med hinanden, og sammen styrer vi så bordet. Altså indtil Mercey bliver donket på værste vis. Men så tager jeg bare selv over," lyder det med et smil fra London.
I allersidste hånd samler Jeppe 65 i hjerter op og han har noteret sig, at langt de fleste ved bordet allerede har mere travlt med at tælle dagens høst op, end at søge og spille de sidste chips hjem.
"Jeg tænker at dem (SB og BB red.) kan jeg ligeså godt nappe, så UTG raiser jeg, og alle om til BB folder. Kommer så ikke bag på mig at BB caller, det havde han særdeles for vane hele vejen igennem. Så kommer der ikke noget, folder jeg også bare et bet, men floppet hælder 2 hjerter op, så med flushdraw og gutshot tjekker jeg selv og er villig til at spille med på et bet. Han tjekker og blank turn. Jeg stikker ud og han caller, og så en hjerter og min flush på river. Better så igen, og han reraiser. Kan desværre ikke gi' den mere gas der, for caller han et trebet, så er jeg jo nok slået. Men hele bordet måber da sammen med mig, da han viser 72o op mod min flush," siger Bisgaard om hånden som sikrede ham endegyldig status som chipleader.
"Det er bare fedt, og så må vi se hvad det rækker til. Det har betydet meget for mig, at Betfair har taget godt hånd om os herovre, så jeg bare har kunnet fokusere 100 procent på spillet. Mandag, altså dag 2 er planen da, at gå efter de sikkert mange small stacks der skal ud og gamble fra start, altså hvis kortene er bare nogenlunde til det. Spiller skam for at vinde, uden at det bliver med hovedet under armen," slutter den danske chipleader fra den engelske hovedstad, inden det er tid til en omgang english breakfast sammen med vennen og kollegaen Houen7.