Ja, hvorfor sidde ved de dyre highstakes borde i timevis, når man kan vinde mere end en million på et øjeblik. Nogen lunde sådan udspillede det sig tirsdag for den italienske spiller "superbaldas". Bag det knap så profilerede nick skulle gemme sig Fabrizio Baldassari, og han skulle blot bruge 12 hænder på at udradere Ilari "Ziigmund" Sahamies.
Efter dette dusin havde "superbaldas" vundet 187.000 dollars fra den mere kendte finne – altså næsten 1,1 mio. kr.
"superbaldas" involverede sig dog også yderligere på dagen med en smule tab til følge. Således sluttede han dagen i et plus på 157.000 dollars og blev dermed dagens næststørste vinder. "Malestra Pam" overgik ham og vandt i omegnen af 300.000 dollars. Nogen lunde samme beløb tabte Patrik Antonius.
Ukendt italiener flår Ziigmund for millionbeløb
Acemag.dk