WCOOP: Brink røg lige inden finalebord (opd. 11:18)

WCOOP: Brink røg lige inden finalebord (opd. 11:18)

Det bliver desværre ikke Frederik Brink, der i denne ombæring følger op på AlexKP's WCOOP-triumf fra sidste mandag. Den formstærke Brink førte sig længe frem i toppen af event 21, men i de sidste par timer har han ligget under average og i den sidste i time i feltets absolut tunge ende.

For få minutter siden sluttede ballet, og Brink måtte nøjes med en 12. plads til en værdi af 10.911 dollars.

Kl. 09.00
Ganske vist er der endnu 39 spillere med i kampen om sejren i WCOOP event 21, men det ser unægtelig godt ud for brandvarme Frederik Brink Jensen i turneringen, der er en NLHE med buy-in på 215 dollars og en præmiesum på mere end 2 millioner dollars.

10.492 spillere var med fra start, og Brink indtager en øjeblikkelig fjerdeplads kl. 08:55, da de gik til pause. Lige inden denne skrabede han en stor pot til sig, da han lavede et stort reraise på turn, efter to modstandere begge havde smidt 250 i puljen. Brink har nu 5,4 mio. chips med et average på 2,7 mio.

Brink er allerede sikret 3.777 dollars, men kender vi ham ret, går han kun efter førstepræmien på 300.000 dollars.

Acemag følger naturligvis udviklingen på bordet.
asd