London er og bliver pokerens by nummer 1 i august. Den engelske hovedstad lægger kasinoer til WPT, WSOPE og EPT, og fredag begyndte også messen "Poker in the Park" på Leicester Sqaure. Der er tale om en pokermesse, hvor man kan få strategikurser, købe bøger om poker samt spille turneringer.
Den mest opsigtsvækkende event må dog være heads-up-duellen mellem supersværvægtsbokserne Evader Holyfield og Mike Tyson. Acemag har ikke kunnet researche sig frem til de to herrers pokerkompetencer, men det er i hvert fald Mike Tyson,der har revanche til gode efter deres legendariske møde i ringen i 1997.
Så må man blot håbe for Evander Holyfield, at han sidder i en afstand til Mike Tyson, hvor han ikke behøver frygte for sine ørers ve og vel.
Tyson og Holyfield i poker heads-up
Acemag.dk