Hvilken start på dag 4 ved EPT i Vilamoura. 24 spillere var tilbage, og med 301.000 i posen lå Frederik Brink i feltets tunge halvdel. Men det har en af dagens første hænder lavet godt og grundigt om på.
Brink har netop kigget ned i AA, og til hans store held havde Sam Trickett KK. De endte all-in preflop, og et tredje es ramte endda på boardet efterfølgende.
Med et trylleslag er danskeren over average med over 600k i stacken. Så kan der igen drømmes søde finalebordsdrømme.
Trickett lå på en fjerdeplads inden dagens begyndelse, men nu er det altså ham, der må indtage pladsen i feltets svageste halvdel.
To er allerede blevet elimineret, og man er dermed nede på 22 spillere. De seks næste eliminerede er alle sikret 11.174 euro.
EPT: Brink dobler med raketter
Acemag.dk