Mickey 'mement_mori' Pedersen kom fint videre fra Dag 1A i EPT Vilamoura. Men stacken svandt desværre en hel del i de allersidste minutter af dagen. Den sidste time af dagen kom flere af de andre helt tunge spillere til danskerens bord.
"Mit bord havde Bryn Kenney, James Mitchell, Pieter De Korver og Antony Lellouche i den sidste time. Jeg var aldrig under startstack og havde 59k indtil der var fem minutter tilbage hvor jeg så laver et mislykket herocall, men alt i alt var jeg godt tilfreds med mit spil," fortæller Mickey Pedersen til ACEmag.dk
Et herocall der i øvrigt aldrig var blevet til noget, hvis Mickey Pedersen havde genkendt modstanderen.
"Ja, det var så mod Lellouche, men vidste desværre ikke det var ham på det tidspunkt for så havde jeg ikke gjort det," konstaterer Mickey Pedersen fra Portugal.
Mickey Pedersen offentliggjorde i sidste uge sin nye status som instruktør for Cardrunners.com og hans debut som instrultør er lagt op.
"Ja, har allerede lavet min første video og er muligt jeg begynder at blogge lidt på sitet også. Min første video er fra en 109 dollars Rebuy på fullTilt," fortæller Mickey. Han har dog ikke fået mulighed for at promovere sin nye status, som signet spiller i EPT Vilamoura.
"Nej, der er ingen grund til at sidde med logo på hernede, for den lokale lovgivning forbyder fotografering på casinoer."
Så Mickey må vente til næste uges Partouche Poker Tour med reklamerne på trøjen.
Mickey Pedersen vil bestemt heller ikke have noget mod at komme til bords med feltets absolutte trækplaster, Daniel Negreanu. Tværtimod!
"Nej det ville jeg ikke have noget imod, kunne snildt finde 40-50 mennesker som jeg hellere ville undgå", slutter Mickey Pedersen fra en solbeskinnet Algarvekyst.
Mickey P. sluttede dag 1a som nummer 60 af de 102 spillere der kom videre til dag 2 der spilles mandag.