I går bragte vi et interview med den danske HU-specialist Allan 'Sifosis' Bække, der lød til at være i noget nær bedste form nogensinde og med en ganske sund portion selvtillid.
Og for ligesom at bevise, at der er vægt bag ordene, spillede Bække sig her til morgen med helt frem i den store daglige $90.000 Guaranteed-turnering med $50 buyin.
Her så danskeren længe ud til at cruise i sikker stil mod guldet og de dertilhørende $16,345, da han forholdsvis problemfrit fik spillet sig frem til heads up mod 'facemy123'.
Med et solidt 10:1 chiplead i ryggen i hvad der burde være favoritdisciplinen, virkede det som en formsag for Bække, men ikke mindst takket være en sand byge af suckouts lykkedes det altså modstanderen at komme tilbage. For at give et billede af forholdet til Fru Fortuna, bringer vi lige her en kavalkade af de hænder, Bække tabte all in preflop:
A4 vs J10
A9 vs Q8
A9 vs KJ
A10 vs 77
Og sidste søm i kisten blev slået med mod , hvor der sejlede ikke bare én men to konger ind på floppet, hvilket blev fulgt op af en ganske overflødig knægt på turn. Farvel og tak!
Hver for sig bestemt ikke noget at tude over, men når det sker 5 ud af 5 mulige gange, bliver det trods alt svært at vinde.
For andenpladsen modtager Allan Bække flotte $12,258 eller gode 70.000 danske kroner, hvilket vel trods alt er et fint plaster på såret.
Et stort tillykke med det flotte resultat skal der i hvert fald lyde herfra.
Bække tæt på morgentriumf
Acemag.dk