Rasmus 'Jungleras' Nielsen plejer at være god for et dybt EPT-run. Det er blevet til flere store finaleborde i løbet af årene, men det bliver ikke til endnu ét i Tallinn. Den danske turneringsspecialist er netop blevet slået ud, da han sendte sine sidste 3800 til midten med et flushdraw, der desværre var skidt ude, da modstanderen viste et højere flushdraw. Intet suckput til 'Jungle', der dermed kan se frem mod Heads Up-turneringen på lørdag, samt 'highrolleren' på søndag.
'Jungleras' var godt tilfreds med dagens tabledraw, hvor der efter hans mening sad flere spillere, der dårligt nok kunne holde på kortene. Desværre kunne 'Jungleras' ikke selv ramme et flop, og det blev derfor til en tidlig exit.
ACE TV fangede 'Jungleras' kort efter hans sidste hånd, så han kunne kommentere på sin lortedag. Det klip kan du se her.
Ude er også Thomas Frøslev, der i løbet af dagen missede adskillige store draws og også måtte lægge esserne en enkelt gang. Frøslev spiller ligeledes Heads Up-turneringen på lørdag.
Exit 'Jungleras': Det var en lortedag
Acemag.dk